Okinawa Karate Greve

 

 

    

 

      

    

   

VEDTÆGTER FOR OKINAWA KARATE GREVE

   

1.   Navn og hjemsted

1.1 Foreningen, Okinawa Karate Greve, er stiftet den 26. august 2009 og har

      hjemsted i Greve kommune.

 

2.  Formål

     Formålet er at fremme af læren om Okinawa Goju-Ryu Karate-do. D.v.s.

     selvforsvar, teknik, fysik og mentalitet, samt medvirken til en bedre

     kropsbevisthed og opbygning af kroppens funktioner.

 

3.   Medlemskaber af organisationer

3.1 Foreningen søger medlemskab af International Okinawa Gojuryu Karatedo

      Federation Danmark (I.O.G.K.F-dk.) og International Okinawa Gojuryu

      Karatedo Federation (I.O.G.K.F.), Dansk karate forbund, Greve 

      idrætsforening og vil efter indmeldelse være underlagt disses love og

      bestemmelser.

3.2 Bestyrelsen kan indmelde foreningen i øvrige organisationer, som kan 

      medvirke til at fremme klubbens formål.

 

4.   Medlemskab

4.1 Som aktivt medlem i foreningen kan bestyrelsen optage enhver, der

      er fyldt 6 år.

4.2 Som passivt medlem i foreningen kan bestyrelsen optage enhver

       uanset alder. Passive medlemmer har ikke adgang til selve

       idrætsudøvelsen, men er valgbare til bestyrelsen såfremt de er fyldt 12 år.

4.3 Alle medlemmer er forpligtiget til at overholde foreningens vedtægt og

      leve op til foreningens formålsbestemmelse.

4.4 Enhver som har fået afslag på medlemskab p.g.a straffeattest for vold

      eller lign. Af foreningen har efter skriftlig anmodning krav på, at sagen

      afgøres på førstkommende ordinære generalforsamling, og at sagen

      behandles som et særskilt punkt på dagsordenen.

4.5 Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag vælges af

      generalforsamlingen, hvis beslutningen herom kræver samme majoritet,

      som er foreskrevet til ændring af foreningens vedtægter jfr. §18.

 

5.   Indmeldelse

5.1 Indmeldelse i foreningen skal ske skriftligt i henhold til de af bestyrelsen

      nærmere fastsatte bestemmelser.

5.2 Indmeldelse i foreningen af medlemmer, som på indmeldelsestidspunktet

      er under 18 år, kræver underskrift af indehaveren af forældremyndigheden

      eller værgen.

 

6.   Udmeldelse

6.1 Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningen med en måneds varsel til

      udgangen af et kvartal. Udmeldelse fritager ikke et medlem for at betale sin

      eventuelle gæld til foreningen.

6.2 Ved udmeldelse sker der ikke forholdsmæssig tilbagebetaling af allerede

       indbetalt kontingent.

 

7.   Kontingent

7.1 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen for en sæson af

      gangen, men kan differentieres under hensyn til objektive kriterier fastsat

      af bestyrelsen, herunder eksempelvis aktivt/passivt medlemskab og

      børn/ungdom/voksne.

7.2 I tillæg til kontingentet kan bestyrelsen fastsatte krav om betaling for

      medlemmers individuelle deltagelse i forskellige aktiviteter i foreningen,

      herunder eksempelvis deltagelse i graduering, stævner, rejser m.m.

7.3 Indbetalingsterminer, betalingsfrister og opkrævningsform fastsættes af

      bestyrelsen.

7.4 Bestyrelsen kan indføre opkrævning af kontingent via PBS

      Betalingsservice samt i den forbindelse opkræve administrationsgebyr for

      de medlemmer, som måtte vælge ikke at betale via denne ordning.

7.5 Kontingentet skal være betalt senest på den oplyste forfaldsdato. Når et

      medlem ikke har betalt kontingent senest 14 dage efter forfaldsdagen,

      fremsendes en rykkerskrivelse med et rykkergebyr på 100,- kr. Betales

      denne ikke senest 14 dage efter datoen for 1. rykkerskrivelse, fremsendes

      2. rykkerskrivelse med et rykkergebyr på 100,- kr. Såfremt denne heller ikke

      bliver betalt senest 14 dage efter datoen for 2. rykkerskrivelse vil

      medlemmet herefter automatisk og uden varsel være at betragte som

      udmeldt af foreningen og vil således være afskåret fra eksempelvis at

     deltage i foreningens generalforsamling, træning,

      arrangementer eller i øvrigt repræsentere foreningen ved stævner eller

      offentligt. Ingen tidligere medlemmer, der er udmeldt som følge af

      kontingentrestance, kan på ny optages som medlem af foreningen, før

      vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.

 

8.  Eksklusion

8.1 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem såfremt vedkommende handler til

      skade for foreningen, eksempelvis ved gentagen usportslig opførsel, eller

      såfremt vedkommende i øvrigt ikke opfylder sine medlemsforpligtigelser,

      idet kontingentrestance dog reguleres i henhold til vedtægtens pkt. 7.5.

8.2 I sager om eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden

      bestyrelsen træffer sin afgørelse.

8.3 I sager om eksklusion har medlemmet ret til at anmode om, at sagen

      afgøres endeligt på førstkommende ordinære generalforsamling, og at 

      bestyrelsen sætter eksklusionen på dagsordenen som et særskilt punkt.

      Det ekskluderede medlem skal have adgang til generalforsamlingen og har

      taleret, men ikke stemmeret. Anmodning om at en eksklusionssag

      indbringes for generalforsamlingen har i øvrigt ikke opsættende virkning

      for bestyrelsens beslutning om eksklusion og medlemmet vil være

      ekskluderet indtil generalforsamlingen måtte træffe anden beslutning.

8.4 Til vedtagelse af et forslag om eksklusion af et medlem kræver, at mindst

       2/3 af de afgivne stemmer på general forsamlingen er for forslaget.

      Tilsvarende kræves en generalforsamlingsbeslutning med mindst 2/3

      stemmeflertal ved genoptagelse af et af generalforsamlingen tidligere

      ekskluderet medlem.

 

9.  Ordinær generalforsamling

9.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.

      Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af

      februar måned.

9.2 Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved opslag i

      foreningens lokaler samt på foreningens hjemmeside med angivelse af en

      foreløbig dagsorden og indkomne forslag. Herudover kan, men ikke skal,

      medlemmerne orienteres via e-mail.

9.3 Forslag, som et medlem ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal

      være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før

      generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, gøres disse

       tilgængeligt for medlemmerne sammen med endelig dagsorden og det

       reviderede regnskab sådan, at det samlede materiale er tilgængeligt for

       medlemmerne ved opslag i foreningens lokaler samt på foreningens

       hjemmeside senest 1 uge før

       generalforsamlingens afholdelse.

9.4 Alle foreningens medlemmer og ved medlemmer under 16 år tillige deres

      forældre eller værge har adgang til generalforsamlingen. I øvrigt kan

      bestyrelsen indbyde/tillade ikke-medlemmer til at deltage i

      generalforsamlingen. Alle på generalforsamlingen har i øvrigt taleret.

9.5 Alle aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance, har stemmeret på

      generalforsamlingen. Medlemmer under 15 år skal udøve deres stemmeret

      via deres forældre eller værge. Der kan kun stemmes ved personligt

      fremmøde og der kan således også stemmes ved givet fuldmagt til en

      person.

9.6 En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det

      fremmødte antal stemmeberettigede medlemmer, dog ikke en opløsning af

      foreningen. Der kan på en generalforsamling ikke træffes beslutning om

      forslag der ikke er indsendt rettidigt.

 

10.   Dagsorden

10.1 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte

        følgende punkter:

        1) Valg af dirigent, referent og 2 stemmeoptællere

        2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år

        3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til

            godkendelse

        4) Behandling af indkomne forslag

        5) Valg af bestyrelsesposter som er på valg

        6) Valg af revisor

        7) Eventuelt

 

11.   Generalforsamlingens ledelse

11.1 Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges

        af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. De

        af dirigenten trufne afgørelser, skal såfremt ¼ af de stemmeberettigede

        medlemmer kræver det, sættes under afstemning.

11.2 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet

        udtrykkeligt fremgår af vedtægten.

11.3 Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Afstemning skal dog

        foretages skriftligt, såfremt minimum 5 stemmeberettigede medlemmer

        forlanger det og ved personvalg såfremt bare 1 stemmeberettiget medlem

        forlanger det.

11.4 Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et

        referat af forhandlingerne optages i det omfang dirigenten beslutter det.

        Protokollen godkendes og underskrives efterfølgende af dirigenten og

        bestyrelsesformanden og gøres tilgængeligt for medlemmerne ved 

        opslag i  foreningens lokaler samt på foreningens hjemmeside senest

        2 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

 

12.   Ekstraordinær generalforsamling

12.1 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af

        bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst ¼ af foreningens

        stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter

        ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

        Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens

        modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelse, mødets ledelse,

        afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser, som gælder for den

        ordinære generalforsamling,

 

13.   Bestyrelsen - valg

13.1 Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en

        sekretær og yderligere 1 menigt medlem samt 2 suppleanter og vælges

        for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden,

        1 bestyrelsesmedlem og 1 suppleant er på valg i lige år, medens

        næstformanden, kassereren, sekretæren og 1 suppleant er på valg i ulige

        år. Der kan ske genvalg.

13.2 Valgbare til bestyrelsen er alle medlemmer over 18 år samt forældre eller

        værger til medlemmer under 18 år.

13.3 Ved frafald i bestyrelsen i valgperioden supplerer bestyrelsen med

        suppleanterne. Ved frafald i bestyrelsen, som uanset at suppleanterne

        træder til, medfører at bestyrelsen reduceres til under 5 medlemmer, skal

        bestyrelsen senest 4 uger efter indkalde til ekstraordinær 

        generalforsamling med henblik på genbesættelse af de ledige

        bestyrelsesposter, idet de tiltrådte suppleanterne reaktiveres.

 

14.  Bestyrelsen - opgaver

14.1 Bestyrelsen udgør foreningens daglige ledelse og repræsenterer

        foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg

        til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

14.2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er

        beslutningsdygtig når mindst 3 af dens medlemmer, herunder formanden

        eller næstformanden, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er

        formandens stemme udslagsgivende. Over bestyrelsens forhandlinger

        føres en protokol.

14.3 Bestyrelse udnævner en chefinstruktør, der varetager foreningens

        praktiske interesser, f.eks. udarbejdelse og vedligeholdelse af

        uddannelsesplaner, planlægning og gennemførelse af graduering,

        træning af klubbens instruktører, planlægning og gennemførelse af

        stævner og stævnedeltagelse, daglig ledelse i træningslokaler og

        lignende forhold. Chefinstruktøren kan godt samtidigt være valgt ind i

        bestyrelsen, idet chefinstruktøren dog ikke kan deltage i 

        bestyrelsesafstemninger om forhold der vedrører chefinstruktøren.

14.4 Bestyrelsen har beføjelser til at yde tilskud til uddannelser, kurser m.m til

        foreningens chefinstruktør samt foreningens øvrige instruktører.

14.5 De af bestyrelsen vedtagne beslutninger og foretagne handlinger

        forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.

 

15.   Regnskab

15.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden den

        1. februar afgive årsrapport for det foregående år og status pr.

        31. december til den af generalforsamlingen valgte revisor. Årsrapporten

        forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være

        forsynet med revisorens påtegning og underskrift. Årsrapport status

        udsendes til foreningens medlemmer sammen med indkaldelsen til den

        ordinære generalforsamling.

 

16.   Revision

16.1 På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen en revisor.

        Revisoren skal hvert år i februar måned gennemgå årsrapporten og påse,

        at beholdningerne er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig

        revision, og årsrapporten forsynes med en påtegning af den valgte

        revisor. Revisoren har til enhver tid adgang til uanmeldt at kontrollere

        regnskab og beholdninger.

16.2 Bestyrelsen kan vælge at lade en registreret eller statsautoriseret revisor

        udarbejde og revidere foreningens årsrapport. Den af  

        generalforsamlingen valgte revisor skal desuagtet fortsat gennemgå og

        påtegne årsrapporten.

 

17.   Tegning og hæftelse

17.1 Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner, som

        ikke er budgetteret, og som har en værdi over 1.000 kræves dog

        underskrift af formand eller næstformand samt kassereren i forening.

17.2 Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og låneoptagelse skal

        godkendes af generalforsamlingen.

17.3 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til

        enhver tid tilhørende formue. Der påhviler således ikke foreningens

        medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

 

18.   Vedtægtsændringer

18.1 Ændring af vedtægterne kan kun vedtages på en generalforsamling. Til

        vedtagelse af et forslag om ændring af foreningens vedtægter kræver, at

        mindst 1/3 af foreningens medlemmer er til stede og mindst 2/3 af de

        afgivne stemmer er for forslaget.

 

19.   Foreningens opløsning

19.1 Beslutning om foreningens opløsning kan kun vedtages på en

        generalforsamling. Til vedtagelse af et forslag om foreningens opløsning

        kræver, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er til stede og mindst 2/3

        af de afgivne stemmer er for forslaget.

19.2 I tilfælde af beslutning om foreningens opløsning skal

        generalforsamlingen på samme møde ved simpelt flertal beslutte hvilke

        andre karate foreninger eller tilhørs kommune med samme formål,

        foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, efter indfrielse af

        foreningens eventuelle økonomiske forpligtelser, skal anvendes til.

***

Vedtaget på Okinawa Karate Greve stiftende generalforsamling

den 26. august 2009.

 

 

__________________________     ____________________________

Dirigent, Lars Pedersen                         Bestyrelsesformand, Dennis Albech               

 

 

Ændring af vedtægterne vedtaget 28. marts 2012

 

Klubben

 

Instruktører & Kontaktpersoner

Træningstider / Indmeldelse

Klubbens vedtægter

Nyhedsbreve

Bestillings blanketter

Sortbælter i klubben

Okinawa Karate Greve - Håndværkerbyen 20A - 2670 Greve